Alba

 

 

 

 

 

 

Alba er avlet af Carl Erik Saltoft. Hun er ud af et større kuld, som har fordelt sig ud over flere lande.

Alba er født i 2004.

Hendes mor er Uveds Liva og hendes far er Sasas Navarino.

Vi begyndte at gå spor med Alba for at få en aktivitet, både hun og vi kunne føle os tilfredsstillet ved.

Alba elsker at være i naturen. Hun kan bruge timevis ved vand og er nærmest ikke til at drive op igen. Hun går gerne en omvej for at gå gennem selv den mindste vandpyt.

Alba fungerer rigtig godt som vagthund. Det er helt trygt at være alene hjemme med hende. Hun skal nok passe på både hus og ejer. Gæster er velkomne, når vi andre er enige i det, men de skal lige ses an. Men børn er altid velkomne og Alba har siden hun var hvalp været meget glad for at møde børn.

Alba har brug for tæt kontakt med flokken. Hun elsker at tage på ferie med os i både ind- og udland.

Efter Kidjo er kommet til har Alba påtaget sig opgaven som omsorgsfuld opdrager. Hun er sågar begyndt at lægge op til leg og har fundet tilbage til nogle af sine hvalpede sider.

aug.2010 En opdragelse hun så har lagt til side eftersom Kidjo har været i løbetid. Fra den dag syntes Alba hun havde gjort sin pligt. I og med Kidjo nu er voksen, kan hun selv klare sig.

Jette Ahrenst © 2010 • Privacy Policy • Terms of Use

www.snuderisporet.dk